Thomas Wivel
Erfaren og skarp stand-up-komiker
Thomas Wivel har optrådt i dansk stand-up i over to årtier, og er den dag i dag stadig en inspiration for alle, der holder af stand-up og komik. Thomas Wivel kan noget med timing og levering, som ingen kan gøre ham efter, og han har energi og en utæmmelig sceneoptræden. Han er tændt, hurtig og ualmindelig skarp.
Siden debuten på legendariske Café DIN i 1991 har Thomas Wivel medvirket i flere TV-programmer. Her kan nævnes ‘Gintberg: Men nok om mig’, ‘Stand-up.dk’ og ‘Talegaver til Børn’. Han er desuden tekstforfatter på ‘Gintbergs store aften’ på TV2 Zulu, og han har skrevet for det populære TV2 underholdningsprogram ‘9 ud af 10’. Thomas Wivel er ligeledes forfatter til flere bøger. Han er far til fire, og måske derfor skrev han i 2006 børnebogen ‘Svare Sara’ en omvendt ‘Spørge-Jørgen’, hvor forældrene bliver sat på plads.
Thomas Wivel bidrog desuden sammen med en række andre stand-up-komikere med en godnathistorie til bogen ‘Til dig fra os’. I flere år har han været medforfatter på årets udgave af det legendariske ‘Svikmøllen’ og sammen med Povl Carstensen har Thomas Wivel udgivet ’Hvordan man overlever sin kones graviditet – En Guide til frustrerede mænd’. Der er med andre ord tale om en alsidig, humoristisk herre, der kan komme på scenen til dit næste arrangement.
Book nu!