
Poptryllerier, musikmagi for ører og øjne, krop og sjæl!
Sådan kunne man godt beskrive fænomenet MOONJAM.
Alle kender sangene og musikken, som hittede sidst i firserne og i halvfemserne. Har du været til en Moonjam koncert, så vil du vide at det der opstår live, lige nu og her, lige i dette uendelige øjeblik, hvor de efterhånden ret så garvede musikmagikere, spiller med ekvilibristisk ekspertise, og improviserer med et pop-øre-overskud af dimensioner, kan tage dig på en enestående rytmisk melodisk rejse ud i universet, og ind i dit inderste følelsesregister. Nostalgi, melankoli, glæde, lykke. En dans og syng-med-oplevelse, der bare sætter sig smukt i din bevidsthed, et musikalsk minde du ikke vil være foruden…!.
Morten Kærså og brormand, Rasmus Kærså, har holdt fast i Moonjam-konceptet, ikke mindst i løbet af de sidste 5-6 år – med mere end 60 koncerter om året – hvor de har banket Moonjam op under stjernerne igen. Moonjam er nærmest større og vildere end dengang, hvor sange som Bag de blå bjerge, Gennem ild og vand, Belisa, Annabella, Midsommernat, Shaida osv. blev til.
Moonjam eksisterer i to forskellige størrelser: som den elektriske trio med Bobby Ricketts på sax, eller den mere Rock and Roll prægede sekstet, hvor især guitaristen Mikkel Nordsø farver lydbilledet. Mikkel og Morten har et godt greb om den musikstil de grundlagde med hedengangne Sneakers…!
Der er i princippet lige så meget knald på trioen som på sekstetten! Fest og fantastiske farver, og egentlig er det scenestørrelsen, der afgør om det er den ene eller den anden version man skal satse på. Der skal være plads til begejstring, og med et “action-packed” sceneshow, der virkelig er i bevægelse, så tæller hver en kvadratmeter, når der danses og performes.
Line-up sekstet:
Mikkel Nordsø guitar, Henriette Krogh drums, Maibrit Olesen vox, Bobby Ricketts sax, Rasmus Kærså bas/vox, Morten Kærså vox/keys
Line-up trio:
Bobby Ricketts sax, Rasmus Kærså bas/vox, Morten Kærså vox/keys
Ved særlige lejligheder kan trioen udvides med Maibrit Olesen vox, og/eller Peter Düring på percussion.
Book nu!