Die Herren

Det ultimative U2 coverband!

Die Herren har turneret hele Danmark med U2 ́s fantastiske sange og tekster i mere end 30 år, og mere end 2500 koncerter er det blevet til siden 1991!

Det har overrasket mange blandt publikum (og Die Herren selv), hvor eminent U2 ́s musik fungerer live.

De har spillet sangene i alle mulige tænkelige og utænkelige sammenhænge. Fra shows med store lydanlæg og omfattende lysshow, til helt små, intime koncertsteder. På festivaler, i koncerthuse, spillesteder (store som små), i kirker og telte, på uddannelsessteder, barer og plejecentre – både udendørs og indendørs.

Die Herren har optrådt for koncert- og festivalgæster, virksomheder, foreninger, udsendte soldater og veteraner, kirkegængere, konfirmander, gymnasieelever, pensionister og private og mange, mange flere. U2 ́s musik og tekster kan spilles for alle – blot sangene og præsentationen tilpasses lytterne, stedet og omstændigheden!

Die Herren kan noget med musikken, som U2 ikke selv har kunnet i mange år, nemlig at føre det ud på selv de små steder. U2 spiller kun på store arenaer, som regel aldrig for mindre end 20.000 mennesker. Die Herren gør en dyd ud af, at koncerterne skal være tætte og nærværende. Deres mission er at nå ud til “alle” publikummer helt ned til bagerste række. Publikum inviteres og opfordres til at blive en vigtig del af koncerten, som naturligvis altid har det erklærede mål, at blive Die Herrens “bedste til dato”.

Book nu!