
Book nu!
Popduo med kompromisløse gode vibes!
ALAYSIA inviterer publikum ind i et storslået musikalsk univers inspireret af 70’ernes og 80’ernes kæmpe fester. Her er vellydende popmelodier, drama og ikoniske guitarsoloer. Her er højt til loftet, stærke melodier og liveperformance i absolut højsædet.
De seneste tre år har ALAYSIA arbejdet fast med producer Søren Mikkelsen i Medley Studios, hvor de har udviklet et markant og personligt udtryk med klare rødder i 70’erne og 80’erne.
Duoen debuterede i januar 2024 med singlen “Limelight”, efterfulgt af yderligere to udgivelser på Mermaid Records. Singlen “Letting Go” lå i B-rotation i fem måneder og blev udvalgt som det 12. mest spillede nummer på DR P5 i 2024. Siden da er ALAYSIA blevet independent og har videreudviklet deres lyd. I øjeblikket er duoen i B-rotation på DR P5 med singlen “Barbara”.
ALAYSIAs ambition er at skabe et dramatisk og tidløst musikunivers, hvor lytteren føres ind i en nostalgisk tidslomme med organiske lydbilleder, stærke musikalske temaer, flerstemmige kor og iørefaldende melodier.
Performance er en bærende del af projektet. Både Ophelia og Alexander er scenevante, og ALAYSIA arbejder målrettet på at opbygge et stærkt livenavn med fokus på nærvær, energi og visuel storhed.
Live byder ALAYSIA på guitarsoloer, kraftfulde kor, store følelser og vilde outfits. Et univers, hvor alle aldre er velkomne, og hvor der er rig mulighed for både at danse og synge med.
Nyt materiale er på vej, og ALAYSIA arbejder aktuelt frem mod udgivelsen af en EP i 2026.
